Almenpsykologi er den teoretiske disciplin, der beskæftiger sig med det fælles i psykolo-gien, psykologiens grundstruktur. Den første psykologi grundlagt af Aristoteles var en almenpsykologi.  Efter 1600-tallets naturvidenskabelige gennembrud var intet imid-lertid længere uproblema-tisk, for hvordan skulle fysikkens begreb om kausalitet fore-nes med psykologiens begreb om intentionalitet?  Og efter Darwin: hvordan skulle er-kendelsen af mennesket som et dyr afstemmes med dets helt særlige væren?  På sådanne spørgsmål blev psykologien splittet op i tilsyneladende uforenelige retninger, og projek-tet om psykologiens samlende grundlag forsvandt i stridighederne. Sådan er psykolo-giens tilstand fortsat. Taler man i dag overhovedet om almenpsykologi, så refererer man som regel til en buket af specialdiscipliner og ikke til et samlet billede.

De færreste andre videnskaber har ment at kunne undvære en central teoretisk akse at samles om, men psykologien er i en privilegeret position.  Vi mennesker er nemlig selv det psykologiske genstandsområde og behøver ikke teori for intuitivt at få det til at hænge sammen. Dette forklarer, hvorfor psykologien uden en samlende teori alligevel har kunnet være en så stor praktisk succes.  Det forklarer også, hvorfor psykologien har ment at kunne klare sig uden en samlende almenpsykologisk teori. 

Fra tid til anden har historiske omstændigheder imidlertid sat det almenpsykologiske projekt midlertidigt på dagsordenen.  I de første årtier af det tyvende århundrede var det levende i Tyskland takket være bl.a. Karl Bühler og William Stern.  Fra Tyskland flyttede det i de næste årtier til Rusland, hvor Sergei Rubinstein og Alexei N. Leontjev bør nævnes.  Herfra kom det i 1970'erne tilbage til Tyskland - og herfra også til Danmark.

Dansk psykologi befandt sig i de år i et vadested.  Psykologisk Laboratorium ved Københavns Universitet, grundlagt i 1885 som en klon af Wilhelm Wundts, havde i de sidste fyrre år været domineret af en skole kaldet Københavnerfænomenologien.  Med studenteroprøret i 1968 var dørene blevet slået på vid gab, og alle psykologiens paradigmer og retninger havde meldt deres ankomst.  Men hermed også - hvis man ikke bare ville vælge en personlig favorit - en kæmpe udfordring:  Hvordan kunne alle disse forskellige indsigter bringes til at hænge sammen?   Ikke mindst, hvordan kunne naturvidenskabelig og fænomenologisk psykologi uden tab anbringes i en fælles ramme?  Sådanne spørgsmål åbnede i de næste årtier et almenpsykologisk vindue i Danmark, hvor mange forskere bidrog med originale ideer.

For Niels Engelsted har det grundlæggende problem været utvetydigt at fundere psykologien i biologi og evolution uden at bortreducere de psykologiske fænomeners kvalitative egenart.  Hans løsning har været at følge Aristoteles psykologiske 'trinfølge' og skelne mellem intentionalitet, mind og menneskelig bevidsthed.  Til hver af disse trin har han foreslået en teori, der beskriver deres konkrete tilblivelse i evolutionen. 

For Jens Mammen har det grundlæggende problem været den traditionelle naturvidenskabeligt orienterede kognitionspsykologis manglende evne til at fange det særligt menneskelige.  Hans løsning har været på basis af topologisk matematik at identificere og beskrive en afgørende distinktion mellem det sansekategorielle og det udvalgskategorielle og dermed mellem to virkelige, men kvalitativt forskellige psykologiske kompetencer.

Der er en stor affinitet mellem de to projekter. Som det f.eks. diskuteres i teksten Efter Studiebrevene, er det den samme grundlæggende gåde, de søger at løse fra hver sin side:  Hvordan kan det psykologiske forstås som noget, der både tilhører den naturvidenskabeligt beskrevne verden og samtidig er kvalitativt forskelligt?  Det er naturligvis den gåde, som man gennem tiderne har kaldt det psyko-fysiske problem. 

Arbejdet med almenpsykologien er foregået over mange år, og resultatet er spredt på mange kilder.  Formålet med Almenpsykologiske tekster er at samle og gøre disse kilder lettilgængelige for folk med interesse for den danske almenpsykologiske tradition.  Endemålet er at tilvejebringe en annoteret bibliografi med mulighed for download af centrale tekster.  Indtil det mål er nået vil siden være under løbende konstruktion.

Tak til forlagene, der har givet tilladelse til at anbringe disse tekster på nettet.